Jeg kan hjælpe med det meste...

Adhoc-opgaver

Brochurer, illustrationer, billedredigering og rentegninger samt vedligeholdelse af website.

Videreudvikling af brand 

PowerPoint-templates, messestande, bannere og opsætning af større publikationer.

En helt ny profil

Alt fra logo, website og visitkort til skilte, biler og ikoner samt rollups og kontakt til trykkerier.

Grafisk profil + det løse

Stevns Bryghus ønskede et logo, der kunne begå sig i danske ølkredse samt udstråle seriøsitet, og at øllet flere gange havde vundet medaljer og anerkendelser hos Danske Ølentusiaster.

Jeg hentede inspiration i den sydtyske ølkultur, hvor humle og maltbyg præger landskabet og indførte våbenskjoldet for at understrege de stolte traditioner, øllet var brygget på. 

Udover produtkion af logo hjalp jeg med design af website, etiketter til flaskerne og fotografering samt udarbejdelse af plakater, annoncer, flyers, glas og ølbrikker - ja selv øltapningen var jeg med til. 

Etiketter til saucer

Jeg har hjulpet Kok Med Kul På med design af etiketter til deres saucer. Opgaven bestod i anretning, fotografering, billedredigering samt grafisk opsætning og tryk af selvklæbende etiketter. 

Våbenskjold

Jeg har hjulpet Vallø Stift med digitalisering og optimering af deres tre håndtegnede og malede våbenskjold, til deres salg og markedsføring af slotsæg, honning og lam.

Logo og visitkort

Heidi Juda hjælper sine klienter med personlig udvikling gennem healing, clairvoyance og afdødekontakt.

Heidi ønskede et logo, hvor sommerfuglen indgik, da den inden for det spirituelle blandt andet symboliserer forvandling og frihed. Herudover ses sommerfuglen ofte som et budskab, sendt fra ens skytsengle og guider, som følger og våger over os i vores jordiske liv.

Det var derfor oplagt, at kombinere sommerfugl og skytsenglens ansigt i ét.

Logo og website

Jeg har hjulpet Den lille frisør i Vallø med udarbejdelse af logo og website - herunder fotografering, placering på Google Maps - og ikke mindst indkøb af domænet blivklippet.nu. 

Om mig

Jeg har arbejdet med grafisk design og digital kommunikation siden 1999 og har over 300 websites samt et hav af grafiske udgivelser på samvittigheden - alt fra brochurer og visitkort til logodesign og messestande.

Jeg analyserer og gennemtænker hver opgave, inden jeg går i gang, for at få det bedste resultat
– derfor bakser jeg heller ikke lige noget sammen på en halv time.

Grafiskbranding.dk er udelukkende tiltænkt som min egen lille legeplads, hvor kreative idéer kan få frit løb, og hvor jeg hjælper folk i mit netværk med diverse opgaver. Da jeg har fuldtidsarbejde 'ved siden af', løser jeg udelukkende opgaver i min fritid – hverdage efter fyraften og i weekenderne. Jeg har derfor ikke noget CVR-nummer eller telefonnummer tilknyttet dette site – men send mig en mail, hvis du har noget, jeg skal hjælpe med, og lad os tage den derfra.